K9gaarden forsøger naturligvis at minimere vores “klimaaftryk” i forbindelse med vores pakning og forsendelse.

Når vi pakker varer, forsøger vi i videst muligt omfang at genanvende det papemballage, som tilgår vores virksomhed i forbindelse med modtagelse af varer. Derfor kan du også opleve, at du modtager hundefoder i en papkasse, der ser ud som om, den har indeholdt f.eks kaninfoder.

Du vil også kunne opleve, at du får varer leveret, hvor papkassen måske er tapet lidt ekstra sammen i hjørnet, så kan det igen være for at anvende en brugt papkasse med en lille skade.

Giver vores genbrug af emballage anledning til bemærkninger, så sig endeligt til, og er der fejl på varen, som følge af fragten, så skal du uagtet emballagen give besked til os hurtigst muligt.

Vi mærker vores papkasser med logotape, således at pakkerne med størst mulig sikkerhed finder retur til os, hvis fragtbrevet ikke kan læses eller bortkommer.

Flere af vores faste kunder er gode til at sige give os et hint i god tid om, hvornår de gerne vil have pakken leveret, og det hjælper os til at samle afsendelse af forskellige ordrer, således at vi kun får afhentet pakker, når det er nødvendigt, og kan derved få afhentet flere pakker pr. afhentning, og dermed færre kørte kilometer for fragtmanden.

Bestiller du online må du rigtig gerne skrive på ordren, hvis de ikke haster med afsendelsen og på den måde medvirke til samlet afhentning.

Vi leverer selv pakkerne i vores nærområde, og det forgår også på planlagte vareturer, som ofte falder sammen med andre ærinder, alt sammen for køre så få kilometer som muligt. For klimaets skyld.

Vi har aftaler med flere af vores faste kunder at “overflødig emballage” – som f.eks. en hård plastik kappe omkring en strigle, fjernes inden forsendelsen. Dette gør at vores kunder ikke skal håndtere denne overskudsemballage når de modtager pakken.

Vi genbruger alt det, vi kan, og det vi ikke selv kan genanvende sendes til genbrug med hjælp fra et godkendte affaldshåndteringsfirma. Vi sorterer naturligvis alt vores affald.